IT-netværk for begyndere
IT-netværk for begyndere: Intro
I denne artikel vil vi diskutere det grundlæggende i IT-netværk. Vi vil dække emner som netværksinfrastruktur, netværksenheder og netværkstjenester. Ved slutningen af denne artikel bør du have en god forståelse af, hvordan it-netværk fungerer.
Hvad er et computernetværk?
Et computernetværk er en gruppe af computere, der er forbundet med hinanden. Formålet med et computernetværk er at dele data og ressourcer. For eksempel kan du bruge et computernetværk til at dele filer, printere og internetforbindelse.
Typer af computernetværk
Der er 7 almindelige typer computernetværk:
Et lokalt netværk (LAN): er en gruppe af computere, der er forbundet med hinanden i et lille område såsom et hjem, kontor eller skole.
Wide Area Network (WAN): Et WAN er et større netværk, der kan spænde over flere bygninger eller endda lande.
Wireless Local Are Network (WLAN): Et WLAN er et LAN, der bruger trådløs teknologi til at forbinde enhederne.
Metropolitan Area Network (MAN): A MAN er et bydækkende netværk.
Personal Area Network (PAN): Et PAN er et netværk, der forbinder personlige enheder såsom computere, bærbare computere og smartphones.
Storage Area Network (SAN): Et SAN er et netværk, der bruges til at forbinde lagerenheder.
Virtuelt privat netværk (VPN): En VPN er et privat netværk, der bruger et offentligt netværk (såsom internettet) til at forbinde eksterne websteder eller brugere.
Netværksterminologi
Her er en liste over almindelige termer, der bruges i netværk:
IP-adresse: Hver enhed på et netværk har en unik IP-adresse. IP-adresse bruges til at identificere en enhed på et netværk. IP står for Internet Protocol.
nodes: En node er en enhed, der er forbundet til et netværk. Eksempler på noder omfatter computere, printere og routere.
Routere: En router er en enhed, der videresender datapakker mellem netværk.
Skifter: En switch er en enhed, der forbinder flere enheder sammen på det samme netværk. Skift giver mulighed for kun at sende data til den tilsigtede modtager.
Typer af skift:
Kredsskifte: Ved kredsløbsskift er forbindelsen mellem to enheder dedikeret til den specifikke kommunikation. Når forbindelsen er etableret, kan den ikke bruges af andre enheder.
Pakkeskift: Ved pakkeskift er data opdelt i små pakker. Hver pakke kan tage en anden rute til destinationen. Pakkeskift er mere effektivt end kredsløbsskift, fordi det tillader flere enheder at dele den samme netværksforbindelse.
Beskedskift: Beskedskift er en type pakkeskift, der bruges til at sende meddelelser mellem computere.
Porte: Porte bruges til at forbinde enheder til et netværk. Hver enhed har flere porte, der kan bruges til at oprette forbindelse til forskellige typer netværk.
Her er en analogi til porte: tænk på porte som stikkontakten i dit hjem. Du kan bruge den samme stikkontakt til at tilslutte en lampe, et tv eller en computer.
Netværkskabeltyper
Der er 4 almindelige typer netværkskabler:
Coax kabel: Koaksialkabel er en type kabel, der bruges til kabel-tv og internet. Den er lavet af en kobberkerne, der er omgivet af et isolerende materiale og en beskyttende jakke.
Parsnoet kabel: Parsnoet kabel er en type kabel, der bruges til Ethernet-netværk. Den er lavet af to kobbertråde, der er snoet sammen. Vridningen hjælper med at reducere interferens.
Fiberoptisk kabel: Fiberoptisk kabel er en type kabel, der bruger lys til at transmittere data. Den er lavet af en glas- eller plastikkerne, der er omgivet af et beklædningsmateriale.
trådløst: Trådløst er en type netværk, der bruger radiobølger til at transmittere data. Trådløse netværk bruger ikke fysiske kabler til at forbinde enheder.
topologier
Der er 4 almindelige netværkstopologier:
Bus topologi: I en bustopologi er alle enheder forbundet til et enkelt kabel.
fordele:
- Nem at tilslutte nye enheder
- Let at fejlfinde
Ulemper:
– Hvis hovedkablet svigter, går hele netværket ned
– Ydeevnen falder, efterhånden som flere enheder føjes til netværket
Stjernetopologi: I en stjernetopologi er alle enheder forbundet til en central enhed.
fordele:
- Let at tilføje og fjerne enheder
- Let at fejlfinde
– Hver enhed har sin egen dedikerede forbindelse
Ulemper:
– Hvis den centrale enhed svigter, går hele netværket ned
Ringtopologi: I en ringtopologi er hver enhed forbundet med to andre enheder.
fordele:
- Let at fejlfinde
– Hver enhed har sin egen dedikerede forbindelse
Ulemper:
– Hvis en enhed fejler, går hele netværket ned
– Ydeevnen falder, efterhånden som flere enheder føjes til netværket
Mesh topologi: I en mesh-topologi er hver enhed forbundet med hver anden enhed.
fordele:
– Hver enhed har sin egen dedikerede forbindelse
- Pålidelig
– Intet enkelt point of failure
Ulemper:
– Dyrere end andre topologier
– Svært at fejlfinde
– Ydeevnen falder, efterhånden som flere enheder føjes til netværket
3 eksempler på computernetværk
Eksempel 1: I et kontormiljø er computere forbundet med hinanden ved hjælp af et netværk. Dette netværk giver medarbejdere mulighed for at dele filer og printere.
Eksempel 2: Et hjemmenetværk giver enheder mulighed for at oprette forbindelse til internettet og dele data med hinanden.
Eksempel 3: Et mobilnetværk bruges til at forbinde telefoner og andre mobile enheder til internettet og hinanden.
Hvordan fungerer computernetværk med internettet?
Computernetværk forbinder enheder til internettet, så de kan kommunikere med hinanden. Når du opretter forbindelse til internettet, sender og modtager din computer data via netværket. Disse data sendes i form af pakker. Hver pakke indeholder oplysninger om hvor det kommer fra, og hvor det er på vej hen. Pakkerne dirigeres gennem netværket til deres destination.
Internetudbydere (ISP'er) sørge for forbindelsen mellem computernetværk og internettet. Internetudbydere opretter forbindelse til computernetværk gennem en proces kaldet peering. Peering er, når to eller flere netværk opretter forbindelse til hinanden, så de kan udveksle trafik. Trafik er de data, der sendes mellem netværk.
Der er fire typer internetudbyderforbindelser:
- Ringe op: En opkaldsforbindelse bruger en telefonlinje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er den langsomste type forbindelse.
– DSL: En DSL-forbindelse bruger en telefonlinje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er en hurtigere type forbindelse end opkald.
– Kabel: En kabelforbindelse bruger en kabel-tv-linje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er en hurtigere type forbindelse end DSL.
– Fiber: En fiberforbindelse bruger optiske fibre til at forbinde til internettet. Dette er den hurtigste type forbindelse.
Netværkstjenesteudbydere (NSP'er) sørge for forbindelsen mellem computernetværk og internettet. NSP'er opretter forbindelse til computernetværk gennem en proces kaldet peering. Peering er, når to eller flere netværk opretter forbindelse til hinanden, så de kan udveksle trafik. Trafik er de data, der sendes mellem netværk.
Der er fire typer NSP-forbindelser:
- Ringe op: En opkaldsforbindelse bruger en telefonlinje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er den langsomste type forbindelse.
– DSL: En DSL-forbindelse bruger en telefonlinje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er en hurtigere type forbindelse end opkald.
– Kabel: En kabelforbindelse bruger en kabel-tv-linje til at oprette forbindelse til internettet. Dette er en hurtigere type forbindelse end DSL.
– Fiber: En fiberforbindelse bruger optiske fibre til at forbinde til internettet. Dette er den hurtigste type forbindelse.
Computernetværksarkitektur
Computernetværksarkitektur er den måde, computere er arrangeret i et netværk.
En peer-to-peer (P2P) arkitektur er en netværksarkitektur, hvor hver enhed er både en klient og en server. I et P2P-netværk er der ingen central server. Hver enhed opretter forbindelse til en anden enhed på netværket for at dele ressourcer.
En klient-server (C/S) arkitektur er en netværksarkitektur, hvor hver enhed enten er en klient eller en server. I et C/S-netværk er der en central server, der leverer tjenester til klienter. Klienter opretter forbindelse til serveren for at få adgang til ressourcer.
En tre-lags arkitektur er en netværksarkitektur, hvor hver enhed enten er en klient eller en server. I et netværk med tre niveauer er der tre typer enheder:
– Kunder: En klient er en enhed, der opretter forbindelse til et netværk.
– Servere: En server er en enhed, der leverer tjenester til klienter på en.
– Protokoller: En protokol er et sæt regler, der styrer, hvordan enheder kommunikerer på et netværk.
En mesh-arkitektur er en netværksarkitektur, hvor hver enhed er forbundet med hver anden enhed på netværket. I et mesh-netværk er der ingen central server. Hver enhed opretter forbindelse til hver anden enhed på netværket for at dele ressourcer.
A fuld mesh topologi er en mesh-arkitektur, hvor hver enhed er forbundet med hver anden enhed på netværket. I en fuld mesh-topologi er der ingen central server. Hver enhed opretter forbindelse til hver anden enhed på netværket for at dele ressourcer.
A delvis masketopologi er en mesh-arkitektur, hvor nogle enheder er forbundet til hver anden enhed på netværket, men ikke alle enheder er forbundet til alle andre enheder. I en delvis mesh-topologi er der ingen central server. Nogle enheder opretter forbindelse til alle andre enheder på netværket, men ikke alle enheder opretter forbindelse til alle andre enheder.
A trådløst mesh-netværk (WMN) er et mesh-netværk, der bruger trådløse teknologier til at forbinde enheder. WMN'er bruges ofte i offentlige rum, såsom parker og kaffebarer, hvor det ville være vanskeligt at implementere et kablet mesh-netværk.
Brug af Load Balancers
Load balancers er enheder, der distribuerer trafik på tværs af et netværk. Load balancers forbedrer ydeevnen ved at fordele trafikken jævnt på tværs af enhederne på et netværk.
Hvornår skal man bruge Load Balancers
Load balancere bruges ofte i netværk, hvor der er meget trafik. For eksempel bruges load balancere ofte i datacentre og webfarme.
Hvordan Load Balancers virker
Load balancers fordeler trafik på tværs af et netværk ved at bruge en række forskellige algoritmer. Den mest almindelige algoritme er round-robin-algoritmen.
round-robin algoritme er en belastningsbalancerende algoritme, der fordeler trafikken jævnt på tværs af enhederne på et netværk. Round-robin-algoritmen fungerer ved at sende hver ny anmodning til den næste enhed på en liste.
Round-robin-algoritmen er en simpel algoritme, der er nem at implementere. Round-robin-algoritmen tager dog ikke højde for kapaciteten af enhederne på netværket. Som et resultat kan round-robin-algoritmen nogle gange få enheder til at blive overbelastet.
For eksempel, hvis der er tre enheder på et netværk, sender round-robin-algoritmen den første anmodning til den første enhed, den anden anmodning til den anden enhed og den tredje anmodning til den tredje enhed. Den fjerde anmodning vil blive sendt til den første enhed, og så videre.
For at undgå dette problem bruger nogle load balancers mere sofistikerede algoritmer, såsom algoritmen med mindste forbindelser.
mindste forbindelser algoritme er en belastningsbalancerende algoritme, der sender hver ny anmodning til den enhed med færrest aktive forbindelser. Algoritmen med mindste forbindelser fungerer ved at holde styr på antallet af aktive forbindelser for hver enhed på netværket.
Algoritmen med mindste forbindelser er mere sofistikeret end round-robin-algoritmen og kan mere effektivt distribuere trafik på tværs af et netværk. Algorithmen med mindste forbindelser er dog sværere at implementere end round-robin-algoritmen.
For eksempel, hvis der er tre enheder på et netværk, og den første enhed har to aktive forbindelser, den anden enhed har fire aktive forbindelser, og den tredje enhed har en aktiv forbindelse, vil algoritmen med mindste forbindelser sende den fjerde anmodning til tredje enhed.
Load balancers kan også bruge en kombination af algoritmer til at distribuere trafik på tværs af et netværk. For eksempel kan en load balancer bruge round-robin-algoritmen til at fordele trafik jævnt på tværs af enhederne på et netværk og derefter bruge algoritmen med mindst forbindelser til at sende nye anmodninger til enheden med færrest aktive forbindelser.
Konfiguration af Load Balancers
Load balancers konfigureres ved hjælp af en række indstillinger. De vigtigste indstillinger er de algoritmer, der bruges til at distribuere trafik, og de enheder, der er inkluderet i belastningsbalanceringspuljen.
Load balancers kan konfigureres manuelt, eller de kan konfigureres automatisk. Automatisk konfiguration bruges ofte i netværk, hvor der er mange enheder, og manuel konfiguration bruges ofte i mindre netværk.
Når du konfigurerer en belastningsbalancer, er det vigtigt at vælge de passende algoritmer og at inkludere alle de enheder, der vil blive brugt i belastningsbalanceringspuljen.
Test af belastningsbalancer
Load balancers kan testes ved hjælp af en række forskellige værktøjer. Det vigtigste værktøj er en netværkstrafikgenerator.
A generator af netværkstrafik er et værktøj, der genererer trafik på et netværk. Netværkstrafikgeneratorer bruges til at teste ydeevnen af netværksenheder, såsom belastningsbalancere.
Netværkstrafikgeneratorer kan bruges til at generere en række forskellige trafiktyper, herunder HTTP-trafik, TCP-trafik og UDP-trafik.
Load balancers kan også testes ved hjælp af en række benchmarkingværktøjer. Benchmarking-værktøjer bruges til at måle ydeevnen af enheder på et netværk.
Benchmarking værktøjer kan bruges til at måle ydeevnen af belastningsbalancere under en række forhold, såsom forskellige belastninger, forskellige netværksforhold og forskellige konfigurationer.
Load balancers kan også testes ved hjælp af en række overvågningsværktøjer. Overvågningsværktøjer bruges til at spore ydeevnen af enheder på et netværk.
Overvågningsværktøjer kan bruges til at spore ydeevnen af belastningsbalancere under en række forhold, såsom forskellige belastninger, forskellige netværksforhold og forskellige konfigurationer.
Afslutningsvis:
Load balancere er en vigtig del af mange netværk. Load balancers bruges til at distribuere trafik på tværs af et netværk og til at forbedre ydeevnen af netværksapplikationer.
Content Delivery Networks (CDN)
Et Content Delivery Network (CDN) er et netværk af servere, der bruges til at levere indhold til brugere.
CDN'er bruges ofte til at levere indhold, der er placeret i forskellige dele af verden. For eksempel kan et CDN bruges til at levere indhold fra en server i Europa til en bruger i Asien.
CDN'er bruges også ofte til at levere indhold, der er placeret i forskellige dele af verden. For eksempel kan et CDN bruges til at levere indhold fra en server i Europa til en bruger i Asien.
CDN'er bruges ofte til at forbedre ydeevnen af websteder og applikationer. CDN'er kan også bruges til at forbedre tilgængeligheden af indhold.
Konfiguration af CDN'er
CDN'er konfigureres ved hjælp af en række indstillinger. De vigtigste indstillinger er de servere, der bruges til at levere indhold, og det indhold, der leveres af CDN.
CDN'er kan konfigureres manuelt, eller de kan konfigureres automatisk. Automatisk konfiguration bruges ofte i netværk, hvor der er mange enheder, og manuel konfiguration bruges ofte i mindre netværk.
Når du konfigurerer et CDN, er det vigtigt at vælge de passende servere og at konfigurere CDN'et til at levere det nødvendige indhold.
Test af CDN'er
CDN'er kan testes ved hjælp af en række forskellige værktøjer. Det vigtigste værktøj er en netværkstrafikgenerator.
En netværkstrafikgenerator er et værktøj, der genererer trafik på et netværk. Netværkstrafikgeneratorer bruges til at teste ydeevnen af netværksenheder, såsom CDN'er.
Netværkstrafikgeneratorer kan bruges til at generere en række forskellige trafiktyper, herunder HTTP-trafik, TCP-trafik og UDP-trafik.
CDN'er kan også testes ved hjælp af en række benchmarkingværktøjer. Benchmarking-værktøjer bruges til at måle ydeevnen af enheder på et netværk.
Benchmarking værktøjer kan bruges til at måle ydeevnen af CDN'er under en række forhold, såsom forskellige belastninger, forskellige netværksforhold og forskellige konfigurationer.
CDN'er kan også testes ved hjælp af en række overvågningsværktøjer. Overvågningsværktøjer bruges til at spore ydeevnen af enheder på et netværk.
Overvågningsværktøjer kan bruges til at spore CDN'ers ydeevne under en række forhold, såsom forskellige belastninger, forskellige netværksforhold og forskellige konfigurationer.
Afslutningsvis:
CDN'er er en vigtig del af mange netværk. CDN'er bruges til at levere indhold til brugere og til at forbedre ydeevnen af websteder og applikationer. CDN'er kan konfigureres manuelt, eller de kan konfigureres automatisk. CDN'er kan testes ved hjælp af en række værktøjer, herunder netværkstrafikgeneratorer og benchmarkingværktøjer. Overvågningsværktøjer kan også bruges til at spore CDN'ers ydeevne.
Network Security
Netværkssikkerhed er praksis med at sikre et computernetværk mod uautoriseret adgang. Indgangspunkter til et netværk omfatter:
– Fysisk adgang til netværket: Dette inkluderer adgang til netværkshardwaren, såsom routere og switches.
– Logisk adgang til netværket: Dette inkluderer adgang til netværkssoftwaren, såsom operativsystemet og applikationer.
Netværkssikkerhedsprocesser omfatter:
– Identifikation: Dette er processen med at identificere, hvem eller hvad der forsøger at få adgang til netværket.
- Godkendelse: Dette er processen til at verificere, at identiteten på brugeren eller enheden er gyldig.
– Autorisation: Dette er processen med at give eller nægte adgang til netværket baseret på identiteten af brugeren eller enheden.
– Regnskab: Dette er processen med at spore og logge al netværksaktivitet.
Netværkssikkerhedsteknologier omfatter:
– Firewalls: En firewall er en hardware- eller softwareenhed, der filtrerer trafik mellem to netværk.
– Systemer til registrering af indtrængen: Et indtrængendetekteringssystem er et softwareprogram, der overvåger netværksaktivitet for tegn på indtrængen.
– Virtuelle private netværk: Et virtuelt privat netværk er en sikker tunnel mellem to eller flere enheder.
Netværkssikkerhedspolitikker er de regler og forskrifter, der styrer, hvordan et netværk skal bruges og tilgås. Politikker dækker typisk emner som acceptabel brug, adgangskode ledelse og datasikkerhed. Sikkerhedspolitikker er vigtige, fordi de er med til at sikre, at netværket bruges på en sikker og ansvarlig måde.
Når du designer en netværkssikkerhedspolitik, er det vigtigt at overveje følgende:
– Netværkstypen: Sikkerhedspolitikken bør være passende for den type netværk, der bruges. For eksempel vil en politik for et virksomheds intranet være anderledes end en politik for en offentlig hjemmeside.
– Netværkets størrelse: Sikkerhedspolitikken bør passe til netværkets størrelse. For eksempel vil en politik for et lille kontornetværk være forskellig fra en politik for et stort virksomhedsnetværk.
– Brugerne af netværket: Sikkerhedspolitikken bør tage hensyn til behovene hos brugerne af netværket. For eksempel vil en politik for et netværk, der bruges af medarbejdere, være forskellig fra en politik for et netværk, der bruges af kunder.
– Netværkets ressourcer: Sikkerhedspolitikken bør tage højde for de typer ressourcer, der er tilgængelige på netværket. For eksempel vil en politik for et netværk med følsomme data være anderledes end en politik for et netværk med offentlige data.
Netværkssikkerhed er en vigtig overvejelse for enhver organisation, der bruger computere til at gemme eller dele data. Ved at implementere sikkerhedspolitikker og -teknologier kan organisationer hjælpe med at beskytte deres netværk mod uautoriseret adgang og indtrængen.
https://www.youtube.com/shorts/mNYJC_qOrDw
Politikker for acceptabel brug
En acceptabel brugspolitik er et sæt regler, der definerer, hvordan et computernetværk kan bruges. En politik for acceptabel brug dækker typisk emner som acceptabel brug af netværket, adgangskodestyring og datasikkerhed. Politikker for acceptabel brug er vigtige, fordi de er med til at sikre, at netværket bruges på en sikker og ansvarlig måde.
Password Management
Adgangskodehåndtering er processen med at oprette, gemme og beskytte adgangskoder. Adgangskoder bruges til at få adgang til computernetværk, applikationer og data. Adgangskodeadministrationspolitikker dækker typisk emner som adgangskodestyrke, adgangskodeudløb og adgangskodegendannelse.
Datasikkerhed
Datasikkerhed er praksis med at beskytte data mod uautoriseret adgang. Datasikkerhedsteknologier omfatter kryptering, adgangskontrol og forebyggelse af datalækage. Datasikkerhedspolitikker dækker typisk emner som dataklassificering og datahåndtering.
Tjekliste for netværkssikkerhed
- Definer netværkets omfang.
- Identificer aktiverne på netværket.
- Klassificer dataene på netværket.
- Vælg de relevante sikkerhedsteknologier.
- Implementer sikkerhedsteknologierne.
- Test sikkerhedsteknologierne.
- implementere sikkerhedsteknologierne.
- Overvåg netværket for tegn på indtrængen.
- reagere på hændelser med indtrængen.
- opdatere sikkerhedspolitikkerne og -teknologierne efter behov.
Inden for netværkssikkerhed er opdatering af software og hardware en vigtig del af at være på forkant med kurven. Nye sårbarheder opdages konstant, og nye angreb udvikles. Ved at holde software og hardware opdateret kan netværk bedre beskyttes mod disse trusler.
Netværkssikkerhed er et komplekst emne, og der er ingen enkelt løsning, der beskytter et netværk mod alle trusler. Det bedste forsvar mod netværkssikkerhedstrusler er en lagdelt tilgang, der bruger flere teknologier og politikker.
Hvad er fordelene ved at bruge et computernetværk?
Der er mange fordele ved at bruge et computernetværk, herunder:
– Øget produktivitet: Medarbejdere kan dele filer og printere, hvilket gør det nemmere at få arbejdet udført.
– Reducerede omkostninger: Netværk kan spare penge ved at dele ressourcer som printere og scannere.
– Forbedret kommunikation: Netværk gør det nemt at sende beskeder og oprette forbindelse til andre.
– Øget sikkerhed: Netværk kan hjælpe med at beskytte data ved at kontrollere, hvem der har adgang til dem.
– Forbedret pålidelighed: Netværk kan give redundans, hvilket betyder, at hvis en del af netværket går ned, kan de andre dele stadig fungere.
Resumé
IT-netværk er et komplekst emne, men denne artikel burde have givet dig en god forståelse af det grundlæggende. I fremtidige artikler vil vi diskutere mere avancerede emner såsom netværkssikkerhed og netværksfejlfinding.
